Mætte og sunde børn lærer bedst. Kantinen holder derfor åbent to gange om dagen, hvor vi tilbyder et sundt supplement til madpakken, som er både nærende og til rimelige priser.

Vi bager hver dag friskbagte boller, der indeholder økologisk fuldkornsmel og er bagt med økologisk hvedemel. Vores salatbar er det helt store hit. Her er udvalget stort, og den indeholder blandt andet grove grøntsager og salater samt økologisk fuldkornspasta. Et æble, en skolemælk og meget andet kan vi også klare.

I frokostpausen serverer vi dagens lune ret, der tilbydes med salatbar. Et eksempel på en ugeplan kunne være:

Eksempel på ugens menu

  • Mandag: Stegte kartofler med spicy kylling og salatbar.
  • Tirsdag: Kartofler/rodfrugt med stegt torsk og salatbar.
  • Onsdag: Pasta med kødsovs.
  • Torsdag: Karrygryde med ris (Kalkun).
  • Fredag: Kyllingeburger og salatbar.

I alle de retter, der indeholder svinekød, vil der være et alternativ i form af kylling.

Vi har en række frivillige elever til at stå ekspederingen. De hjælper desuden til i køkkenet med at klargøre salatbaren og den øvrige mad. Det er populært og til stor hjælp, hvilket hjælper os til at drive et rentabel kantinetilbud. Det er dejligt at se eleverne hjælpe klassekammerater og de øvrige elever på skolen og de får således prøvet kræfter med både køkkenarbejde og med at ekspederer.

Slik og sodavand sælges ikke i skolens kantinen. Vi tilbyder til gengæld et abonnement på skolemælk.

Se vores elitesmiley

Se alle vores smileyer hos Fødevarestyrelsen.