Gå til hovedindhold

Før dit barn starter i skole

Højvangskolen har et tæt samarbejde med distriktets syv daginstitutioner. Derfor vil dit barn med stor sandsynlig have besøgt vores skole, inden de starter.

  • Læs op

Indhold

    Inden skolestart begynder vi også at tale med daginstitutionerne om dit barn skolestart. Som forælder får du naturligvis besked, når denne dialog påbegyndes.

    Daginstitution og skole har også en dialog omkring, hvordan vi sammensætter de bedste klasser. Det er vores ansvar, og du kan stole på, at vi sammensætter klasser, der kommer alle børn til gode.

    Inden barnet begynder på Højvangskolen, har daginstitutionen en samtale med forældrene, hvor de sammen finder ud af, hvilke forudsætninger barnet har for at skulle i skole, og hvornår det vil være bedst at begynde. Børnene kan begynde i skolen, når sommerferien er slut.

    Hvad kan du gøre?

    Du kan gøre meget selv for støtte dit barn frem til skolestart. Kan dit barn eksempelvis klare praktiske ting selv, som at tage tøj af og på, gå på toilet selv og så videre – eller er der noget, som skal øves?

    Prøveskole-eftermiddag

    Højvangskolen vil gerne invitere kommende skolestartere og deres forældre til Prøveskole-eftermiddag. Se invitationen her.

    Værkstedet er et lokalt tiltag mellem skole og dagtilbud. Dets primære formål er at skabe sammenhæng i overgangen mellem børnehave og skole gennem arbejdet med den æstetiske dannelse. Derfor er “Værkstedet” et sted hvor der fokuseres på samskabelse og fællesskab med udgangspunkt i det legende, det kreative og skabende og på selve det håndværk, som ligger til grund for det at udtrykke sig. 

    En overgang er at bevæge sig fra et punkt til et andet. Det er et aktivt begreb, hvor der ikke alene er tale om en fysisk bevægelse, men også en mental bevægelse. Man kan kalde en sådan bevægelse for en “livsovergang” da det er en af de begivenheder i barnets liv (og familiens), som må siges at være af en essentiel karakter. “Værkstedet” er en del af det overordnede pædagogiske arbejde med fokus på denne “livsovergang”.  

    Når børn er i “det skabende felt” så arbejder de ikke alene med fællesskabet, men også med sig selv. Man lærer nye sider af sig selv at kende - sider man ikke troede man havde. Man lærer at have modet til det at turde - og ikke mindst turde være sig selv. Fx når man spiller teater. Når man leger at man er en anden så kommer man sig selv en smule nærmere - man bliver simpelthen klogere på hvem man er. I “det skabende felt” lærer man at se og placerer sig selv i fællesskabet gennem det at skabe noget sammen. Som stemmen i koret der er en væsentlig del af det hele værk eller som ens små streger på den store træplade til sidst bliver en del af et større fælles billede. Her lærer man “at udsætte sig selv” og værdsætte helheden – det er ikke alene dig i fællesskabet, men det er også fællesskabet i dig der er vigtigt. 

    Sidst opdateret: 26. april 2024