Gå til hovedindhold

3.-5. klasse

På mellemtrinnet fortsætter undervisningen i læsning, stavning og matematik, men eleverne begynder i højere grad at bruge deres evner til at læse, stave og regne til at tilegne sig ny viden.

  • Læs op

Indhold

    Undervisningen bliver mere abstrakt og giver plads til, at eleverne reflekterer over deres egen faglige og sociale udvikling. Mellemtrinnet balancerer i undervisningen mellem det trygge og nære for barnet til en mere målrettet faglig og personlig progression for den unge.

    Tysk som det andet fremmedsprog introduceres sammen med de kreative fag håndarbejde, billedkunst, sløjd, svømning og madkundskab.

    Undervisningen følges gennem vejledning, tests og efterfølgende læse- og matematikkonferencer, hvor metoder og progression i læseundervisningen drøftes med skolens vejledere.

    Din rolle som forælder til et barn på mellemtrinnet

    På mellemtrinnet handler din rolle som forælder om at fastholde dit barns fokus på skolen. Mange elever i indskolingen er ivrige efter at lære at læse og øve sig på de forskellige fag. På mellemtrinnet kan koncentration og fordybelse omkring det faglige til tider være vanskeligt, fordi kammerater og fritidsaktiviteter fylder mere og mere. Forsøg at finde en balance, hvor du er opmærksom og stiller krav til dit barn i forhold til barnets skolegang, samtidig med at du ikke hjælper for meget. Det er lærerigt og udviklende for dit barn at møde både faglige og sociale udfordringer i skolen, som kræver en ekstra indsats.

    Sidst opdateret: 9. januar 2024