Gå til hovedindhold

Studerende hos os

På Højvangskolen er vi glade for, at mange studerende - lærere som pædagoger - aktivt vælger Højvangskolen til som deres kommende praktiksted.

  • Læs op

Indhold

    Måske er det, fordi vi på Højvangskolen betragter studerende som en kilde til inspiration og gode forstyrrelser, som vi ikke kan leve uden. Måske er det også, fordi studerende hurtigt føler sig som en del af en ambitiøs og social kultur, og måske er det, fordi områdets børn tilbyder et fællesskab, som det er spændende at være studerende ind i.

    Praktik hos os giver dig mulighed for at arbejde med forskellige nye aktiviteter og prøve teorier af med vejledning fra din praktikvejleder. Der er muligheder for skuffelser og begejstring i en skoledag, som vi gør alt for, ligner en lærers eller en pædagogs dagligdag så meget som overhovedet muligt.

    Lærerstuderende i praktik

    Vi tilbyder praktikplads fra 1.-9. klasse for lærerstuderende tilknyttet VIA.
    Inden din praktikstart forventer vi, at du har orienteret dig i skolens uddannelsesplan. Den plan er vores dynamiske redskab, som rammesætter praktikken hos os.

    Pædagogstuderende i praktik i børnehaveklassen og SFO

    Vi tilbyder praktikplads i børnehaveklassen for dig, der er 1. års studerende på VIA med start efter sommerferien.

    Alle øvrige studerende tilbydes praktikplads i SFO. Dette gælder også PA-studerende.

    Når du har fået tildelt plads hos os, kontakter du èn af de to praktikkoordinatorer, som står anført i praktikbeskrivelsen, for at lave aftale om et besøg på skolen.

    Sidst opdateret: 09. januar 2024